16 skoleelever fik deres livs oplevelse i Grønland som vinderne af WWF’s konkurrence ’Klima på skoleskemaet’. Efter at have set klimaforandringerne med egne øjne, kan de nu kalde sig naturambassadører. Deres vigtigste opgave er at fortælle historien om, hvordan livet allerede ændrer sig for mennesker og dyr på verdens største ø.
Den lille Dash 8 flyvemaskine triller ind på grusbanen i lufthavnen Constable Pynt i det nordøstlige Grønland. Ud tumler 16 forventningsfulde elever fra 8. x. På gåben og hundeslæde skal de krydse en gren af verdens største fjordsystem og et fjeld for at nå frem til byen Ittoqqortoormiit, på dansk kaldet Scoresbysund.
Bag den røde lufthavnsbarak står 170 slædehunde med lokale fangere klar, der skal transportere klassen over isen. ”Jeg er lidt bange for hunde, og så pludselig står de alle sammen og hyler i kor, det er lidt overvældende,” siger Cecilie og lyner godt op i termodragten og gør sig klar til den store ekspedition.
Foran venter dem et uforglemmeligt rejseeventyr og en vigtig opgave. Eleverne bliver gennem turen naturens ambassadører, der skal formidle, hvordan den storslåede natur, og det særprægede dyreliv i Grønland, de seneste år er blevet presset af klodens klimaforandringer og de konsekvenser, som er særligt tydelige her.
8. x skal de kommende dage opleve livet på isen omkring den lille østgrønlandske by, hvor den traditionelle fangerkultur stadig bliver holdt i hævd af de 460 indbyggere. Her lever man af naturen, og de dyr som færdes i den, så byen fremtid afhænger i høj grad af, at de naturlige ressourcer i området bliver bevaret. Byen er kendt for områdets mange isbjørne og moskusokser. Her har de både adgang til havet og fjeldet, som er de store dyrs foretrukne spisekamre.
Naturens kræfter på tæt hold
Selvom ekspeditionen bliver en fascinerende oplevelse for klassen fra Bogø, kommer eleverne ikke sovende til den. Programmet er tæt pakket med fysisk anstrengende og til tider grænseoverskridende opgaver, som børnene skal løse ude på isen, for til slut at kunne kalde sig WWF Verdensnaturfondens naturambassadører.
Ekspeditionsleder og naturfotograf Morten Hilmer, der skal guide eleverne gennem de barske strabadser, fortæller: ”Det er vigtigt, at eleverne oplever naturen helt inde under huden, for at forstå de ekstreme kræfter den råder over, og hvordan harmonien i systemet bliver brudt, hvis ikke vi forholder os til den globale opvarmning nu.” Klimaforandringerne sætter allerede sine tydelige i spor i Ittoqqortoormiit og i resten af Grønland. Mest markant er de stigende temperaturer, der får indlandsisen til at smelte i alarmerende hast og dermed vandstanden i verdens have til at stige.
Sæl på menuen
Klassen tilbringer fem dage på isen og i de sneklædte fjelde. En af udfordringerne er, at børnene skal sørge for mad til sig selv og hundene. Derfor skal seks sæler parteres og efter hurtig og effektiv instruktion fra de lokale fangere, er det klassens tur til at skære sælerne op og fordele, så hundene kan få det fede spæk og eleverne kødet som aftensmad. Nætterne er hårde. Hundehyl lige uden for teltet, temperaturer langt under frysepunktet og overraskelsen over, at det aldrig bliver mørkt, holder flere vågne. Udmattelsen er tydelig, men midt i et opgivende suk fra Cecilie afbryder hun sig selv: ”Aj, det er jo superfedt at være her, tænk hvis alt det her smelter, så kommer vores børn ikke til at opleve det.”
Klassen tilbringer fem dage på isen og i de sneklædte fjelde. En af udfordringerne er, at børnene skal sørge for mad til sig selv og hundene. Derfor skal seks sæler parteres og efter hurtig og effektiv instruktion fra de lokale fangere, er det klassens tur til at skære sælerne op og fordele, så hundene kan få det fede spæk og eleverne kødet som aftensmad. Nætterne er hårde. Hundehyl lige uden for teltet, temperaturer langt under frysepunktet og overraskelsen over, at det aldrig bliver mørkt, holder flere vågne. Udmattelsen er tydelig, men midt i et opgivende suk fra Cecilie afbryder hun sig selv: ”Aj, det er jo superfedt at være her, tænk hvis alt det her smelter, så kommer vores børn ikke til at opleve det.”
Klassen tilbringer fem dage på isen og i de sneklædte fjelde. En af udfordringerne er, at børnene skal sørge for mad til sig selv og hundene. Derfor skal seks sæler parteres og efter hurtig og effektiv instruktion fra de lokale fangere, er det klassens tur til at skære sælerne op og fordele, så hundene kan få det fede spæk og eleverne kødet som aftensmad. Nætterne er hårde. Hundehyl lige uden for teltet, temperaturer langt under frysepunktet og overraskelsen over, at det aldrig bliver mørkt, holder flere vågne. Udmattelsen er tydelig, men midt i et opgivende suk fra Cecilie afbryder hun sig selv: ”Aj, det er jo superfedt at være her, tænk hvis alt det her smelter, så kommer vores børn ikke til at opleve det.”
Den sidste dag på isen kulminer på toppen af fjeldet. Efter mange timers vandring igennem dyb sne kan de udmattede elever endelig se by efter dagevis med is og sne, så langt øjet rækker.
Turen tilbage til den lille lufthavn sker i helikopter, så 8.x slutter af med at se deres rute over isen og fjeldet fra oven. Med sig hjem i bagagen har de oplevelser, der har bragt dem helt tæt på de klimaforandringer, som allerede er en del af livet for mennesker, dyr og natur i Grønland.